Dysfagi

I Betty Sørensen Parken har vi stort et fokus på dysfagi. Vi ønsker at kunne tilbyde mennesker med dysfagi den samme lækre og nærende kost som alle andre beboere og gæster. Blandt køkkenpersonalet prioriteres tiden på at uddanne og dygtiggøre sig på dysfagiområdet højt. I samarbejdet med plejepersonalet arbejdes der på at integrere dysfagikosten som en naturlig del af alle måltider.

Hvad er dysfagi

Efter en blodprop eller blødning i hjernen, får hver anden problemer med at tygge og synke. Ligesom en blodprop eller blødning i hjernen kan give lammelser i arm og ben, kan den forårsage lammelser og føleforstyrrelser i mund og svælg - også kaldet dysfagi.

Dysfagi betyder, at det kan være svært at spise, drikke eller synke. Dette kan indebære, at man ex. kun får sunket noget af maden, og resten bliver liggende i mund eller svælg.

Dysfagi kan også være, når noget af maden eller væsken kommer i luftrøret i stedet for i spiserøret. Dette sker, fordi musklerne i munden og tungen er svagere og ukoordinerede grundede lammelser eller føleforstyrrelser.

Ca. 50 % af dem, som der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen, får dysfagi de første par døgn efter deres indlæggelse. Størstedelen kommer sig hurtigt, og 80-90 % kan spise og drikke efter 4 uger. En del vil dog stadig være besværet i at spise og drikke det, de kunne før, og i et normalt tempo.

Mennsker med dysfagi kan opleve problemer med mundvandet, hoste under måltidet, og nogle skal koncentrere sig så meget om at spise, at de ikke kan deltage i en samtale samtidig. At synke kaffe og andre tynde væsker kan være ligeså svært som at spise eks. brød uden at få det galt i halsen. Hvis man får mad eller væske i luftrøret, vil man normalt hoste det op, men efter en hjerneskade, kan hosterefleksen enten mangle eller det kan være svært at hoste.

Dysfagi kan også gøre, at man mister lysten til at spise. Dette kan påvirker det sociale fællesskab og kan være svært for den ramte og de pårørende.

Kilde: https://www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/foelgevirkninger/dysfagi